30 13 88 35 pia@hjertezonen.dk

Hej og velkommen, jeg hedder Pia Dalsgaard og er zoneterapeut RAB.

Jeg hjælper dig der har udfordringer med din krop eller dit sind, f. eks. smerter, stress, hormonelle udfordringer eller fordøjelsesproblemer, så din krop igen bliver rar at være i.

Jeg håber du finder svar på det du søger, ellers er du mere end velkommen til at kontakte mig.

 

 

 

Pia Dalsgaard, Zoneterapeut RAB

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til hjertezonen.

Pia er super dygtig og nærværende, og man føler sig meget velkommen.

Jeg gik derfra med en enorm ro i sind og krop, og de bækkensmerter jeg havde i forbindelse med min graviditet er nærmest forsvundet.

Kristina R.

Zoneterapi er for alle aldersgrupper, Nyfødt, baby, tumling, barn teenager, voksne og de meget voksne – pensionister 🙂 

Alle kan have glæde af zoneterapi. Man behøver ikke engang tro på det! Er det ikke fedt 😉

Zoneterapi er en af de mest populære og anerkendte former for alternativ behandling. Samtidig er det en behagelig og afslappende behandlingsform, der kan bruges, både når der er et konkret problem, men også forebyggende.

Teorien og erfaringen bag behandlingsformen er, at alle kroppens knogler, muskler, organer, bindevæv, kredsløb, energi- og nervebaner og øvrigt væv er repræsenteret under og på fødderne. Og ved at massere de forskellige punkter og områder, også kaldet reflekszoner (eller bare zoner), kan man påvirke de ønskede dele af kroppen.

Og lad os så lige aflive en myte…Mange tror at zoneterapi, fordi det foregår på fødderne, primært behandler problemer med fødderne. Det gør det IKKE. Netop fordi hele kroppen er repræsenteret under fødderne kan hele organismen behandles herfra. Det er alletiders måde til at behandle det der driller i kroppen, uden vi behøver røre kroppen, der hvor det er træls.

Formålet med zoneterapi er, at hjælpe kroppen til at genoprette den naturlige ro og balance i “systemet”, så jeg arbejder med årsagen til problemet frem for symptombehandling.  

Når jeg behandler, tager jeg udgangspunkt i det hele menneske. Det vil sige at jeg tror på, at vi ikke kan behandle en del af kroppen uden, at det får betydning i resten af kroppen.

I praksis betyder det, at hvis du er stresset, så trækker du formentlig vejret overfladisk, det giver skulder og nakke spændinger og muligvis også fordøjelsesproblemer. Hvilket så igen kan give lændesmerter og spændingshovedpine og på sigt hæmorider. På den måde er mit job et detektivarbejde i symptomer, for at finde årsagen, så jeg på den måde kan slå flere fluer med ét smæk. Derfor vil du opleve at jeg spørger ind til mange forskellige ting i dit liv, for at lægge den bedst mulige behandlingsplan for dig med netop de problemstillinger du kommer med. Min erfaring er nemlig, at tingene ofte hænger sammen.

Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg ved mig og hele behandlingsforløbet. Derfor vil jeg løbende snakke med dig om forventninger. Både dine forventninger, men også hvad jeg forventer at kunne gøre. Samtidig sætter jeg også en ære i at sende dig videre, hvis jeg kan se, at du er bedre hjulpet hos en anden type behandler.

Er du glad for zoneterapi som behandlingsform, vil jeg anbefale dig at fortsætte med vedligeholdende behandlinger ca. 1 gang i måneden. Både for at forebygge tilbagefald, for velvære og for at vedligeholde en god sundhedstilstand.

Tilskud til behandling

Er du medlem af sygeforsikringen “danmark”? Eller har du en sundhedsforsikring?

Så kan der være økonomisk hjælp at hente til dine behandlinger.

Sygeforsikringen “danmark” yder et tilskud til dig der er medlem, til hver behandling, hvis der er en lægestillet diagnose. Se nærmere på “danmark”s hjemmeside for nyeste takster og betingelser.

Forskellige sundhedsforsikringer har forskellige betingelser og dækninger. Så tag fat i din sundhedssikring og hør om de kan hjælpe dig i den situation du står i.

Hvis du ønsker det, er du også velkommen til at kontakte mig for at høre om mine erfaringer, før du kontakter din sundhedssikring.

Det er altid uforpligtende og ganske gratis.

Jeg går hos Pia og er glad for den hjælp, hun giver mig, når et fysiologisk problem opstår, eller hvis jeg har angst.

For nyligt har jeg haft ondt i lænden, og det kom pludseligt.

Pia var, som altid, helt vildt serviceminded og tog sig tid til mig samme dag og hjalp mig med problemet.

Hun fik hurtigt beroliget mig, og så fik jeg ellers en behandling på fødderne og op af benene. Der var nogle steder, som var meget mere ømme end de andre steder, og her kunne Pia fortælle mig, at det var lænden samt andre steder i kroppen, jeg døjer med.

Alt dette fik hun styr på.

Jeg kan garantere, at man ikke fortryder at få en tid ved Pia. Hun er sindssygt dygtig, og så har hun bare en forståelse for det individ, der træder ind ad døren – du er en ener, Pia, og du mærker mennesket og får een til at føle sig hørt, forstået og enormt godt behandlet.

Tusind tak.

Kh. C.

Til dig der mangler en behandler, hvor du, udover at få meget professionel behandling, vil føle dig hørt og set, så kan jeg varmt anbefale Pia med hendes zoneterapi.

Jeg har et kronisk nakkeproblem samt andre ting, jeg døjer med, og hver evig eneste gang jeg kommer ned til Pia, har hun ikke mindst fået en del af ubehaget væk, men hun viser sig også altid fra sin bedste side.

Pia har en kæmpe viden og er bare GOD til at få styr på mine problemer.

Udover det kommer jeg altid derfra med en følelse af, at jeg bare har været inde ved det rareste menneske, som virkelig tager den tid, det skal tage, før hun vil sende mig ud igen.

Jeg føler, at Pia ikke “blot” behandler mig efter bogen, men at hun også har en stærk intuitiv sans, som hun arbejder ud fra.

Når der er behov for det, giver hun mig nogle inputs til, hvad jeg selv kan gøre derhjemme, og det kan være alt fra en fysisk øvelse til evt. min nakke eller en øvelse til at bruge mine øjne på en bestemt måde for at berolige mit nervesystem.

Hun ved bare så meget om det hele menneske.

Ja, jeg kan bare sige, at jeg er kæmpe fan 🙂

Kvinde 43 år.