30 13 88 35 pia@hjertezonen.dk

Kan mit barn få zoneterapi, hvis det ikke kan lide at blive rørt på fødderne?

Ja.

Jeg oplever jævnligt børn, som ikke kan lide at blive rørt på fødderne – og det er helt normalt.

Zoneterapi til børn handler altid om tryghed, tilpasning og at møde barnet præcis dér, hvor det er. Ofte er det en god blanding af:

– afledning (de sidder og læser, leger eller hygger med mor eller far under behandlingen)

– min erfaring med børn, -og børns reflekszoner

– og små snilde “snydetricks”

der stille og roligt hjælper barnet til at overgive sig til, at det faktisk kan føles rart. Nogle børn skal bare bruge lidt ekstra tid, før de opdager, at zoneterapi ikke er farligt – men dejligt.

Det vigtigste for mig er, at det hele foregår stille og roligt. Når tempoet er lavt, opdager barnet næsten ikke, at deres grænse rykker sig. Pludselig ligger de og får en helt almindelig zoneterapibehandling, uden at det føles som en stor ting.

Det er sådan zoneterapi til børn skal være: blidt, trygt og i barnets eget tempo.

Jeg har efterhånden en hel del tricks i ærmet, og jeg har endnu ikke oplevet, at det ikke lykkes at finde en måde, hvor barnet kan være med. Det handler om tålmodighed, nærvær og respekt for barnets grænser – og så plejer resten at komme helt af sig selv. 😉