30 13 88 35 pia@hjertezonen.dk

Hvordan foregår en zoneterapibehandling for baby?

En zoneterapibehandling starter med en samtale om din babys helbredshistorik og babys udfordringer, søvnmønster osv.

Behandlingen kan for baby foregå på flere forskellige måder. Det primære mål er at baby skal være tryg hele vejen gennem behandlingen.

Det kan være baby er vågen og frisk og kan ligge og kigge og “snakke” med forældrene eller mig under behandlingen.

Det kan være at baby sidder dejligt og trygt i sin autostol.

Oftest sidder baby ved mor eller far, nogle gange ammes de, eller får flaske imens jeg behandler.

Endeligt kan det i nogle tilfælde give mening at behandle baby “igennem” mor. Baby ligger ved mor – og mor får behandling.

Hvordan det præcis skal foregå aftaler vi når I er her. Det afgøres nemlig af babys dagsform/humør og hvad I har det bedst med.

Selve behandlingen varer mellem 15 og 30 minutter. Det afhænger af hvad baby skal have hjælp med og hvordan baby tager imod behandlingen. Der er altid afsat ekstra tid til amning, bleskift mv.

Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, er du altid velkommen til at kontakte mig via opkald eller SMS på 30138835.