30 13 88 35 pia@hjertezonen.dk

Skal jeg have en henvisning fra lægen for at få zoneterapi??

Nej – du behøver ikke en henvisning fra lægen for at starte i zoneterapi. Zoneterapi er en fri og selvvalgt behandlingsform, som du kan booke direkte, præcis når du mærker, at kroppen har brug for støtte, regulering eller mere ro. Det gør zoneterapi tilgængelig for alle, uanset om du kommer med fysiske spændinger, hormonelle udsving, stress, fordøjelsesproblemer eller generel ubalance.

Zoneterapi er en blid, Holistisk (helhedsorienteret) og erfaringsbaseret behandling, som du frit kan vælge til uden at skulle igennem lægelig visitation eller ventetid. Mange vælger netop zoneterapi, fordi det giver mulighed for at reagere hurtigt på kroppens signaler og arbejde forebyggende – ikke kun når symptomerne er blevet store.

Tilskud fra “danmark” – uden henvisning – men obs på “danmarks” betingelser.

Selvom du ikke skal have en henvisning, kan du stadig få tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”, hvis du er medlem i en gruppe der giver tilskud. Som RAB‑godkendt zoneterapeut indberetter jeg automatisk dine behandlinger, så du får det tilskud, du er berettiget til. Det kræver ingen henvisning, men det kræver at du har en lægestillet diagnose. Se mere på Sygeforsikringen “danmark”s hjemmeside her. Er du i tvivl om du kan få tilskud i din situation, så ring eller skriv til mig på 30138835, så finder vi lynhurtigt ud af det. Eller læs mit uddybende svar her.

Tilkskud fra sundhedsforsikring – tjek din sundhedssikrings betingelser.

Ofte kræver det ingen henvisning, at få tilskud til zoneterapi fra din sundhedsforsikring, men nogle enkelte selskaber kræver det. Kontakt dit sundhedssikringsselskab og hør hvad deres betingelser er. Eller læs mit uddybende svar her.

Fordele ved zoneterapi uden henvisning

Du får:

  • fri adgang til behandling, når kroppen kalder

  • ingen (eller kun kort) ventetid eller krav om lægelig vurdering

  • mulighed for forebyggelse, ikke kun symptomlindring

  • tryghed i at kunne handle på kroppens signaler med det samme

  • helhedsorienteret støtte, der møder både krop og sind

Zoneterapi er en behandlingsform, der inviterer kroppen til at samarbejde – og derfor er det vigtigt, at du kan komme, når du mærker behovet.

OBS! Zoneterapi kan ikke stå i stedet for lægefaglig behandling hvis du har brug for lægefaglig behandling! Brug altid din sunde fornuft om det er lægen eller zoneterapeuten du skal ses af 😉