30 13 88 35 pia@hjertezonen.dk

Må jeg få zoneterapi, hvis jeg har fodvorter?

JA – du kan som udgangspunkt sagtens få zoneterapi, selvom du har fodvorter. 

Det er ganske udramatisk, og noget jeg oplever nærmest dagligt 🙂

Jeg arbejder på reflekszonerne på fødderne uden at røre direkte på selve vorten. Det betyder, at du stadig kan få en tryg, effektiv og regulerende behandling, selv når huden lokalt er udfordret.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på hygiejne, smitte og hudens tilstand, så behandlingen foregår sikkert og komfortabelt for dig og mig.

Er zoneterapi sikkert, når du har fodvorter?

I langt de fleste tilfælde ja. Zoneterapi er velegnet, når:

  • vorten er dækket med plaster eller anden beskyttelse fx, dækket med neglelak.

  • huden omkring vorten er intakt og ikke blødende

  • området ikke er meget smertefuldt

  • du informerer mig, så jeg kan tilpasse tryk og greb

I nogle tilfælde vil du kunne opleve at jeg behandler med handsker (det er sjældent). Det er i de tilfælde hvor jeg vurderer at det er det sikreste for mig, for at undgå smitte.

Hvornår skal du være ekstra opmærksom?

Hvis du har:

  • flere vorter samlet i et område

  • revner, sår eller infektion omkring vorten

  • meget smertefulde fodvorter, der gør berøring ubehagelig

…så er det en god idé at få en vurdering hos en læge eller fodterapeut først. Det handler ikke om, at zoneterapi er farligt – men om at sikre, at huden er sund nok til at blive behandlet omkring.

Du må som regel gerne få zoneterapi, selvom du har fodvorter. Vi tilpasser behandlingen, beskytter området og arbejder uden direkte kontakt.

Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, er du altid velkommen til at kontakte mig via opkald eller SMS på 30138835.